Om Køreskolen Midt/Vest i Holstebro
Køreskolen Midt/Vest – en sikker vej til kørekortet!
Vi ved at det både er spændende og lidt nervepirrende at starte på kørekortet, derfor kan Peter Mathiasen guide dig sikkert i mål, så du i sidste ende står med kortet i hånden.
Sikkerhed frem for alt
Peter er en erfaren kørelære med over 14 års erfaring som chauffør og har hjulpet mange sikkert i hus til at få taget kørekortet. Køreskolen ligger i centrum af Holstebro, som er nemt at finde. Vi sørger for, at alt naturligvis foregår efter alle kunstens love og regler; for Peter har naturligvis taget kørelæreruddannelsen, ligesom Køreskolen Midt/Vest er en del af Dansk Kørelærer-Union (DKU).

Hvor skal jeg tage kørekortet?
Vi ved godt, at det kan være svært at vælge – for hvilken kørelærer i Holstebro er egentlig bedst? Det kan vi ikke give dig et præcist svar på, da mange forhold spiller ind, men vi bestræber os altid på, at være dem nye elever vælger.
Herunder vil vi kigge lidt nærmere på, hvorfor du bør vælge Køreskolen Midt/Vest når du skal erhverve dit kørekort.
Af fordele kan blandt andet nævnes:
- Erfaren kørelære
Peter Mathiasen har +14 års erfaring som chauffør og er certificeret kørelærer, som trygt guider dig professionelt gennem hele forløbet. - DKU – Kvalificeret undervisning
Der er mange køreskoler, men ikke alle er medlem af DKU, det er vi naturligvis. Som medlem af DKU er det DIN sikkerhed for, at vi løbende er opdateret på alle nye love og regler, som er grundlaget for hvordan vores undervisning bliver tilrettelagt. Vores undervisning foregår derfor altid på lovlig og forsvarlig vis.
Vi sørger for at du får den kvalificerede undervisning som du har brug for – både i teorilokalet og bag rattet. - Overskueligt forløb
Vores kørekortsforløb er tilrettelagt, så det er nemt og overskueligt for dig; du får en undervisningsplan, så du ved hvor i forløbet du er, hvad det næste er og hvad du har fuldført. - God og sikker bil
Du vil få kørelektioner i en solid og sikker bil, som kan styres af alle. Bilen er en Skoda Karoq, men du kan formentlig også komme ud i en anden til køreprøven, hvis Skoda’en er optaget – bare rolig, principperne er præcis de samme. Med en Karoq kommer du ud i en større bil, så du føler dig sikker til at køre andre typer biler i fremtiden, hvilket kun er en klar bonus for dig.
Kørekortsforløb hos Køreskolen MidtVest i Holstebro
Når du starter ved Køreskolen Midt/Vest er du er i gode hænder, vi vil få dig sikkert ud på vejene.
Forløbet foregår med den største gennemsigtighed, og du vil få en plan så du hele tiden ved hvad der skal foregå og hvornår det skal foregå.
Teoriundervisning
Du er naturligvis ikke alene om at tage et kørekort i Holstebro, faktisk er vi en del af ”Køreskolerne på Struervej 141”, så du vil modtage de nødvendige teoritimer sammen med andre elever, hvor du har mulighed for at lære en masse, få mulighed for at stille spørgsmål, samt få god sparring med de andre elever og undervisere. Her vil du lære alt det grundlæggende om at færdes sikkert i trafikken.
Du vil altid modtage teoriundervisning, inden du kan sætte dig bag rattet første gang.
Kørelektioner
Når du har gennemgået de første teorilektioner, er det tid til at sætte sig bag rattet til dine første kørelektioner. Varigheden af dine køretimer vil skifte, da nogle forløb tager lidt længere tid end andre, samt vil du komme ud og kører i både mørke og dagslys; det giver en god grobund for mange flere timer bag rattet i fremtiden, også når du har erhvervet kørekortet.
Vi vil sørge for at gennemgå det du har haft om i teorilokalet, så du føler dig tryg i trafikken. Dette er alfa og omega for et succesfuldt forløb!
Har du brug for ekstra køretimer, udover minimumskravet, så kan du sagtens få det*, for det handler om at du føler dig sikker i trafikken.
* Ekstra kørelektion (lektion á 45 min.) 562,50 kr.
Personlig assistance fra start til slut
Peter vægter den individuelle støtte højt; derfor får du som elev god hjælp fra start til slut, og han vil besvare alle de spørgsmål du måtte få undervejs. Når du skal have dine kørelektioner, så vil du sammen med Peter aftale, hvornår du skal tage dem, på den måde undgår du at få for meget fravær på arbejdet/skolen. Fravær kan dog ikke helt undgås, da nogle timer vil ligge midt på dagen; dette gør sig blandt andet gældende på manøvrebane og køretekniskanlæg. Du vil hovedsageligt komme til at kører i og omkring Holstebro.
Med en solid støtte fra Peter som din kørelærer, er du i sikre hænder, når det kommer til at bestå teori- og køreprøven.
Du vil få god viden som du også kommer til at benytte, når du skal ud at nyde det bestået kørekort på egen hånd.
Klik her for at tilmelde dig.
Vi glæder os til at møde dig og til at hjælpe dig sikkert på vej!